Farvel til Sagnlandets Silverton Racer – Fritz
Født 04.05.2014 – død 17.05.2025

På Danmarks befrielse for 11 år siden så denne særlige dreng dagens lys. En virkelig dejlig fyr med mod på livet, næse for fugle og hjertet på rette sted. I dag tog vi en tårevædet, men værdig afsked med ham – vores elskede jagt- og markprøvehund, vores fjollede ven, vores Fritz.

Fritz gik under mange navne – FritZuárez, Fritz Von der Schnellfahrer, Ninja, Mister Smiley, farmors kæreste… kært barn har mange navne, og Fritz havde dem alle med rette. Han var aldrig fræk – faktisk nærmest selvudslettende i sin iver efter at gøre det rigtige og “ikke være i vejen.” Men når jagthornet lød, tændtes en gnist: Næsen kom på arbejde, smilet frem, og så fandt han selv de tyndeste fasaner. Et speciale vi stadig undrer os over og vil tale om i mange år frem.

Han var ikke bare en god hund – han var en jægers drøm. En eminent markør, en arbejdsmaskine i svært terræn, altid charmerende og storsmilende i pauserne mellem såterne. Han elskede at hente – både dummyer og vildt – og han gjorde det med en vedholdenhed og præcision, der gjorde os stolte hver gang.

Han blev både DKJCH og DKBRCH, deltog i eliteprøver, DM for hold og nordiske mesterskab. Kun bilen kunne han ikke lide – ellers havde han også været en IWT-hund. Men i hans verden var der vigtigere ting: jagt, glæde og kærlighed.

De sidste par år nød han sit otium hjemme hos farmor – forkælet, børstet og kendt af alle omkring Dommervænget. Han blev elsket højt – og det var fuldt fortjent.

Men selv den stærkeste krop får skavanker. Slidgigt og hjerteproblemer meldte sig, og selvom han forsøgte at skjule det, kunne vi, der kendte ham godt se, at han begyndte at blive træt. I denne weekend blev det tydeligt, at uroen og utrygheden havde overtaget. Derfor tog vi den svære beslutning – den sidste kærlige tjeneste.

Der kommer aldrig en ny Fritz. Han var noget ganske særligt. En arbejdshund i verdensklasse. En ven med humor og sjæl. En familiehund med et hjerte så stort, at det slog for os alle.

Ære være dit minde, søde dreng – vi elsker og savner dig.

Vi skylder dig tusind minder og mindst lige så mange klap på hovedet.

Tak for jagterne. Tak for prøverne. Tak for kærligheden.

God rejse, gamle ven. Vi ses bag hegnet et sted, hvor marken altid dufter af efterår og vildtet altid falder i skuddet –