Det er næppe gået nogens næse forbi, at Tom og jeg i øjeblikket har tre unge hunde på snart 7–8 måneder herhjemme.
Man kunne måske kalde det en logistisk udfordring – og ja, der er fart over feltet – men hvor er de dog fantastiske på hver deres måde.

Hver af dem har allerede udviklet sin helt egen personlighed:

Meghan – en tro kopi af sin mor, bare med lidt ekstra speed og et glimt af frækhed i øjnene.
Ozzy – vores lille late bloomer, en ægte Ferdinand-type. En nysgerrig tingfinder, rolig, kærlig og uimodståeligt charmerende. Han går pænt heel … lige indtil noget spændende dukker op.
Cohen – den forsigtige type ved første øjekast, men under overfladen gemmer sig masser af drive og selvtillid. En cool fyr med stor kærlighed til sin moar – og det må siges at være et lovende udgangspunkt.

Alle tre er nu registreret i DKK, og deres sundhedsresultater er i hus – fri på alt.

Vi glæder os til at følge deres udvikling og se, hvad fremtiden bringer – både for dem og for os.

Klik på nedenstående link for at se deres stamtavler:

Meghan pdf_file

Ozzy CARNOCHWAY MOY

Cohen MITFORTON YARR MATEY