
Sagnlandets Dixie Zippo
I går modtog vi det mest triste opkald fra Wivi og Peter. De havde været ved dyrlægen, fordi Dixies mave pludselig var vokset til en unaturlig størrelse. Svaret var klart og hjerteskærende: kræft i leveren.
Der var ingen behandling, ingen reel udvej – kun den sværeste, og alligevel den nemmeste, beslutning om at give hende fred. En hård, men klog og værdig beslutning.
Ære være dit minde, skønne Dixie.
Sagnlandets Dixie Zippo – 02.04.2018 – 10.12.2025
Vi ved, at både Dixie og Mejse har haft det absolut bedste liv hos Wivi og Peter – et liv fyldt med tryghed, kærlighed og luksus. Og når næste hvalpekuld kommer, står I selvfølgelig forrest i køen til et nyt familiemedlem.