Karup weekenden 2021 blev desværre uden deltagelse fra hhv. Tom og jeg, men hvad gør det når andre stepper ind 😊
Sikken en weekend – sikke resultater – hvor er I bare go’e
Lørdagens vinderklasse B-prøve d. 24.07.2021 blev vundet af Flemming Nøhr Christensen m. Sagnlandets Ipé Princeps, Woody – ’endnu’ en 1. vinder m. CERT til ekvipagen.
Flemming førte ligeledes Sagnlandets Glory Zippo, Cuba – som leverede en godkendt og sikker prøve. Cuba endte dog lige udenfor finalen – manglede blot 3 sølle point.
Om søndagen d. 25.07.2021 var der Working Test. Igen viste Flemming og hans 2 hunde storform. Woody løb med sejren, og i samme moment blev han da lige DKWTCH. Viiiiiildt godt gået – fedt og flere lykønskninger. Cubafisen var ikke langt efter, og napper derfor 3. vinderen.
5. vinder blev Sagnlandets Jatoba Princeps, Uffe styret af Lars Døssing – kæmpestort tillykke 😊 Fantastisk igen at se Lars og Uffe blande sig blandt de bedste.
Men men men det slutter ikke der – nej – 3. vinder i åben klasse blev Sagnlandets Astralis Tod og Kjeld Hougaard. Superflot som debutant i åben klasse. De laver 88 point af 100 mulige, og jf. Kjeld skyldes nogle af disse førerfejl – men pyt dem begår vi alle.
Vi er så stolte og glade på både jeres og egne vegne – wauw
Herunder ses de 3 skrappe drenge
Herunder et pragtfuldt fokuseret billede af Woody taget af Thorsten Dahl Pedersen – tak

