Arh men det går da ganske udmærket – tak. Vi tænker i hvalpe, forhåbentlig mange hvalpe.

Meta, Mandylike’ Unexspected Metaphor, skal ha’ hvalpe medio marts. Meta ÆÆÆLSKER at bruge penge, og helst andres penge. Trods flere potentielle muligheder for en naturlig parring med udkårne Gunnerspeg Excalibur of Caytonfell, kaldet Jay, som var i landet flere gange op til og rundt om Meta’s æggeløsning, passede det ikke frøknen. Hun foretrak en insemination på Canicold, og sådan blev det.

Vi var meget tilfredse med Canicolds måde at ta’ vare på tingene, og vi har de største forventninger til det kommende kuld. Selvfølgelig er der ingen som ved størrelsen på det kommende kuld, men det føles trygt det som Canicold har udført, så nu er det op til Meta og os. Absolut ro, ingen træning samt en lille smule mere i madskålen. Det med ro og ingen træning er ikke lige Meta’s way of thinking, men det med mere i madskålen – bring it on 😉

Meta er sat til at føde sine hvalpe ca. medio marts. Det er der gudskelov mange der glæder sig til. Vi glæder os til at modtage de nye medlemmer af Sagnlandet’s Labrador, med håb om at kunne leve op til forventningerne. Der er pres på 🙂

For ikke det skal være løgn, så venter vi endnu et kuld hvalpe, men det er ”først” ultimo marts!!

Vi har pt. 4 tæver i kennelen. De har efterhånden fået sporet sig ind på hinanden, hvilket har betydet alle 4 tæver i løbetid samtidigt! Min Mor faldt uheldigt mens vi havde sne. Hun slog sig ganske meget, og var derfor ikke i stand til at gå med Fritz. Fritz er jo gået på semipension og bor hos min mor. Jeg var nød til at hente ham hjem så min mor kunne koncentrere sig om at blive frisk igen – hvilket hun er godt på vej til. Selvom Fritz godt ved hvornår det er tid og hvornår det ikke er tid, så er det altså en halvstor udfordring at gå mellem 4 mega frække og opfordrende tæver. Han klarede det til UG og nu er der atter normale tilstande.

Tilbage til de løbske tæver. Vi har jo planlagt at Wilma skal ha’ sit sidste kuld foråret 2024. Vi havde ligeledes planlagt, at det passede med at Meta havde afleveret sit kuld i nogenlunde samme tidsrum, som Wilma skulle føde sine hvalpe. Spild af tid! Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Hunkønsvæsner gør hvad de selv vil.

Vi har derfor været en smut i England. Wilmas udsete hedder Mistigris Finn of Featherfly. I daglig tale kaldet Finn. Finn er GBFTCH med en, i vores øjne, super fin stamtavle. Normalt har Susanne og jeg set hanhunden i ”live”, inden vi drager nytte af ham. Det var ikke tilfældet denne gang. Interessen kom udelukkende fordi vi tilfældigt kom i snak med gode venner, som nævnte Finn. Derefter undersøgte vi videre omkring hans temperament, sundhed, måde at arbejde på samt størrelse og udseende. Alt dette gjorde udslaget.

Da vi ankom til Kate og Phil Highfield’s hjem i Leichestershire, så vi for første gang i levende live Finn. Vi blev begge oprigtigt glade for synet. Han så præcis ud som vi havde håbet, også størrelsesmæssigt. Efterfølgende, da vi fik ”snakket” og nusset med ham, var det en stor forløsning – Det var lige ham vi skulle bruge. Parringerne gik fuldstændigt efter bogen. En sand gentleman!

Vi er helt sikre på, at ham Finn her, han kommer til at matche og komplementere Wilma på bedste vis!

Præcis som med Meta, er vi i en fantastisk situation. Der står allerede nu forventningsfulde nye hvalpeaftagere, som glæder sig rigtig meget. Igen, så håber vi at kunne glæde jer alle sammen – inkl. mig selv, som gerne skulle nappe en lille dreng.

Fortsættelse følger 🙂