En nu veloverstået tur til UK
Så er vi hjemme igen, og det er jo også dejligt!
Sanne og jeg har været en smut i England. Det var vi fordi Lyra skulle parres – og det blev hun.
Efter laaaang tids søgen, var Sanne klar i spyttet, hanhunden var fundet, kennelen kontaktet, aftale på plads!
Søndag d.5 februar kl. 08:45 lettede Peugeot’en fra Kildebrønde, med kurs mod Rødby. I bilen var naturligvis Sanne og jeg, men der var flere passagerer. Sagnlandet’s Imperial Zippo – AKA Lyra var der, for hun var jo faktisk hovedpersonen. Hun har sin faste plads – St.th. 1 ste.salen var indtaget af Sagnlandet’s Nginious Pike og Mandylike’s Unexpected Metaphor, henholdsvis Wilma og Meta.
Morgenmad på færgen, og så ellers bare derudaf mod Rotterdam. Tempoet/tidsplanen var perfekt. Vi ramte Hoek van Holland kl.19:15. direkte på færgen. Vi havde på forhånd bestilt mad, hvor truckerne spiser, eller nogen af dem. Det var OK. Vi havde faktisk allerede spist inden vi sejlede.
Anløb Harwich næste morgen, og så var det venstrekørsel derfra. Ingen problemer, vi landede hos Simon Capstick omkring kl.13, hvor vi fik en fantastisk modtagelse af både Simon og Nicholl. Lyra fik ligeledes en kærlig modtagelse, da hun mødte Gunners Peck Drummer. Parringen gik super nemt! Var Sanne lettet? Det tror jeg nok!!! På hele turen til England havde Sanne udtrykt bekymringer, hvorvidt Lyra var gået over tiden, vil han nu parre hende, det var jo Drummers første gang. det var jeg naturligvis rigtig glad for, men min glæde over Sanne’s bekymringer var væk varede kun ganske kort, for nu gjaldt bekymringerne om, hvor vidt Lyra ville lade sig parre anden gang!!!
Lang historie kort – vi holdt en dag fri, for så at prøve igen onsdag. En fuldstændig gentagelse af det der skete for 2 dage siden, så altså endnu en succesfuld parring var fundet sted, og NU var alle bekymringer smidt over bord
Hvad laver man lige i England, når ens hund ikke skal parres? Det er der sikkert mange svar på, men for vores vedkommende, havde vi en fantastik vært i form af Mr. Simon David Capstick. Vi trænede hver dag fra mandag til og med torsdag. Der var gæsteoptræden af andre ligesindede, deriblandt Christoffer Joseph Pilkington og Mark Demaine. Vi følte os virkelig forkælet, og havde en helt igennem fantastisk uge.
Vi startede turen hjem fredag morgen. Vi var nød til at køre til Dover for at sejle de 2 timer til Calais. Derefter køre hele natten indtil vi kl. 03:30 kunne banke vores skønne veninde Cha’ op på hendes adresse. Hun havde redt en seng op til Sanne og jeg. Vi fik små 4 timers søvn, lidt morgenmad – 1000 tak igen Cha’, for derefter at deltage på en international udstilling med Wilma. Det viste sig dog at være skønne spildte kræfter, for dommeren var bestemt ikke vild med det han så ☹
Hjemme igen, og det er jo også dejligt – heldigvis. Nu venter vi spændt på en scanning af Lyra, hvor der forhåbentlig kommer et billede frem med massere af ”bobler”
Vi glæder os.