Wilma og jeg er så småt ved at takke af.
Sannes og min filosofi er, at hundene skal opnå deres eventuelle championater inden de fylder 7år. Derefter trækkes de ud af prøvesystemet, og skal herefter ”kun” gå på jagt. Det giver, især i Wilma’s tilfælde mening, da hun forleden var til dyrlæge. Rygraden viste ved en CT-scanning, at den er angrebet af gigt, hvorfor hun jo nok ikke bliver 12 år gammel. Ud fra devisen – lev mens vi kan det! – ja, så indstilles hendes karriere, når dette års udgave af European Retriever Championship er afviklet, og hun opgraderes herefter til 100% jawthund så længe hun kan og ikke et sekund længere.
Wilma har stort set vundet alt, ellers er hun blevet nr. 2. Hun har været berettiget til deltagelse på ERC i hele 3 sæsoner. Først var hun i løb. Så havde hun hvalpe. Denne gang gør vi det sgu’ – og vi glæder os til turen sammen
Vi skal til Italien, nærmere bestemt Lombardiet. Det er det største man som hundefører kan opnå, med mindre man har så meget luft i økonomien, at man kan trække 3 måneder ud af kalenderen for at drage til UK. Her skal man så være medlem af omkring 70 kennel Clubs for at måske kunne deltage på nogle af deres 2 days Open Stakes. Herefter vinde én af dem, som så giver adgang til at deltage på deres selvudnævnte Verdensmesterskab – IGL. Selvfølgelig er de gode i UK – uden tvivl, men det kunne jo være sjovt, hvis vinderen af ERC fik lov at deltage på IGL, eller omvendt.?
2 ekvipager fra hvert land i Europa vil deltage – omkring 30 ekvipager ialt. Danmark stiller med deres to, som i dette års udgave er undertegnede med Sagnlandets Nginious Pike. Vi skal følges med Michael Christensen og hans Partrigde Ocean Enzo.
Michael og jeg er heldigvis rigtig gode venner, så vi kører naturligvis sammen derned. Uden at have vendt den med MC, som han i daglig tale benævnes, så glæder vi os helt vildt. Vi er begge indstillet på at gøre vores absolut bedste. Hvis det lykkes, ja så kan det gå rigtig godt for os begge.
I hører fra os
Tom A
