2022 har igen været et fantastisk flot år for kennel Sagnlandets, hvilket Sanne og jeg naturligvis er pave stolte af. Når man åbner med en sådan indledning, forventer de fleste nok en lang opremsning af fantastiske meritter – dem vil vi skåne jer for, hvis nogen skulle ønske at vide, hvordan det er gået rent resultatmæssigt, er det frit for enhver at kigge på hundeweb.

Næh, året startede med planlægning af Nutra Nugget Cup. En udtagelsesprocedure for de ekvipager, som ønsker at deltage på IWT og The English Kennel Club Event. MC (Michael Christensen), Sanne og jeg var blevet spurgt om vi kunne arrangere udtagelserne dette år, da vi jo allerede var udtaget grundet Last Years Winning Team. Det sagde vi naturligvis ja tak til. Vi fik yderligere assistance af Stig Andersen og Annika Christiansen. Et, efter vores smag, super fedt hold.

Svenstrup Gods, i form af Skytte Jonas Harboe, lagde bla. villigt deres sublime terræn til denne weekend, som vi synes, blev helt fantastisk. DRK havde inviteret to dommere fra Irland, Matty Lambden og Paul O`Brien, Kurt Becksteiner fra Østrig, samt vores danske, dommer, Morten Rossau, der for øvrigt var ordførende. Det var virkelig et stort arbejde, men for hulen, det gik jo helt fantastisk, og nogle nye bekendtskaber blev grundlagt – uden tvivl, så skal vi besøge Irland inden al for lang tid!

Planen for 2022, indebar mange ting. Et af delmålene var at kvalificere de ”små”. De ”små” er vores eget opdræt Sagnlandets Sitta Nuthatch, samt en lille importeret pige fra Sverige, nemlig Mandylikes Unexpected Metaphor. De er lige gamle – født på hver sin side af nytårsaften, med 3 dages mellemrum. De skulle kvalificeres til den store verden, nemlig A-prøverne. Begge fulgtes de ad gennem, først Debutantprøven, så Introduktionsprøven. Begge i første forsøg. Sanne valgte at holde hestene med hensyn til Sissi (Sagnlandets Sitta Nuthatch). Det har hun siden fortrudt, men så tar’ de den bare i 2023. Meta (Mandylikes Unexpected Metafor) napsede derimod vildtprøven, umiddelbart før UHM, så Åben A var derfor en mulighed senere på året – den mulighed tog vi, og det gik bare super! Vi er naturligvis mega glade over dette, og glæder os i den grad til det bliver Sissi’s tur, for den har hun i hvert fald potentiale til at kunne løse i den kommende sæson.

I det hele taget har det været virkelig sjovt at følge de unge tøser. UHM i DRK gik faktisk rigtig fint for begge piger. Meta klarede hele turen, og blev sammenlagt nr. 6 Sissi blev stoppet på post 4. indtil da havde hun gjort det fantastisk med 3 x 20 på de første poster, og lå egentlig til at gentage den fornemme pointangivelse en gang til på post 4, men så tissede hun pludselig mens hun sad med dummyen i munden – farvel og tak 😊. Det var, for os, en stor glæde, at se Susan Madsen med Sagnlandets Kashmir Nuthatch. De gjorde faktisk det samme som Sissi. Top karakter på de første poster, og var så derefter bare mega uheldig. Det er sådan det er på et mesterskab. Det er ærgerligt, men omvendt kunne man tydelig se potentialet, og det er trods alt det vigtigste, når vi taler unge hunde. Godt gået Susan!

Når vi nu er ved de helt unge Sagnlandske Labradors, så er det jo ikke sådan, at man kun blir’ nævnt, hvis man har bedrevet noget indenfor prøve verdenen! Søren Harck med Saglandets Indian Nuthatch  og Claus Reimann med Sagnlandets Blue Nuthatch har begge været ihærdige apportørere i indeværende sæson. Det har de været med stort overskud. Ingen ”knalder” men tar’ det med ophøjet ro og gør i øvrigt stort set hvad de for besked på. Sådan noget kommer ikke bare fordi man køber en hvalp hos Sagnlandets Labrador. Det kommer fordi man behandler de små hvalpe med den rette indlæring. Lytter til de ”rigtige” og selv udføre det hjemmearbejde der hører med. Sanne og jeg blir’ så kiste glade, når vi får den slags rapporteringer. Faktisk i skrivende stund, kommer der en mere. Walter Mygil med Sagnlandets Giant Nuthatch. Herfra rapporteres igen om ro og overskud – Fedt

14 dage senere deltog de unge tøser på RJK’s UHM. Her blev det til en 1. Vinder af UHM med Meta. Sissi gik ligeledes hele vejen og blev en flot nr. 7 – ikke mange point efter. 10 ekvipager af 60 mulige gennemførte!

Den 7 marts tog Sanne og jeg til Skotland. Wilma skulle parres med den flotteste fyr: Leadburn Mitforton of Oscar. Ja det er en lang rejse, men jeg må bare sige, at det er stærkt vanedannende. Vi havde en fantastisk tur, hvor Wilma fik to perfekte parringer, og vi fik en uges ferie, hvor vi ikke lavede en pind – bare hyggede og oplevede et fantastisk smukt land.

Senere, nærmere bestemt d. 8/5 leverede Wilma seks skønne hvalpe. De var alle så helt fantastiske – rolige, frække, legesyge og helt igennem skønne – især når de sov 😊At ha’ hvalpe er en  unik oplevelse, som alle burde ha’, men samtidig er det en kæmpe opgave, når man ønsker at gøre det bedste for dem – og det skal man vide inden man begiver sig ud på en sådan rejse. Alt gik bare så fint, og hvalpene, hver især, kom til de helt rigtige hjem. Vi glæder os til at følge Jer i fremtiden.

Alt imens jeg gik herhjemme med hvalpe, så stillede Sanne selvfølgelig op til DRKs Retrievermesterskab. Det var der flere fra det Sagnlandske, der gjorde, og det er vi glade for – rigtig glade 😊

Vinderen af RM 2022 blev nemlig Sagnlandets Ipe’ Princeps, i daglig tale ”WOODY” ført og eget af Flemming Nøhr Christensen. Hjertelig Tillykke begge to! Man bliver sgu’ bare så glad, når ens opdræt lykkes.

Det var meget tæt på vi kunne ha’ fået en to’er! Lyra lavede finalen med sublimt overskud, sidste fugl ud af 5, som alle var kastet inden hunden skulle sendes, var en sildemåge. Sådan en rører vi ikke ved, syntes Lyra at sige, og derfor blev det bare lige før og næsten😊. Kan da lige, som en sidebemærkning nævne, at Flemming havde faktisk også Lyra’s kuldsøster Cuba med i finalen. Men desværre var der ikke mere benzin på den motor, da finalen løb af stablen. Hun havde ellers gjort det virkelig flot ind til da.

Som nævnt tidligere, skulle der selvfølgelig igen i år, være et IWT. Begivenheden skulle foregå i Østrig. Last Years Winning Team var selvfølgelig med i form af MC, Susanne Andersen og Stig Andersen. Stig var med i stedet for mig, da Wilma lå med hvalpe. Holdet endte som bedste danske hold, på en flot 5 plads. De var ganske få point fra en topplacering, så absolut godkendt!

B-prøver er, for Sanne og mit vedkommende, noget, som glider mere og mere ud af vores optik. Stedfortræderen hedder WT – nærmere bestemt – Mock Trail. Mock Trail er det nærmeste vi kommer på en Walk-Up på rigtig jagt. Hvis Mock Trailen er tilrettelagt med en hvis umage, er det næsten som at være på rigtig jagt – virkelig spændende og udfordrende. Sanne og Lyra blev placeret i top-3, to gange ud af to, hvilket absolut er godkendt! Det er som bekendt små nuancer der gør forskellen.

Midt i al glæden og begejstringen, så er der selvfølgelig også noget, som er knap så fantastisk at berette omkring. Sagnlandets Fenton Racer er ikke længere i denne verden. Fenton var fra vores første kuld, som Ilo var mor til. Et helt fantastisk kuld, hvor jeg bare må nævne, at Fenton opnåede at deltage på Eliteprøven 2017. det samme gjorde Fritz (Sagnlandets Silverton Racer). I samme kuld er Maggie (Sagnlandets Calluna Racer) som har hentet noget nær Danmarksrekorden i apporteringer på opsamlinger. Ikke at forglemme Sagnlandets Napa Racer, som fik en ganske urutineret føre, ved navn Jens Trane. Denne ekvipager har imponeret en stor del af den Danske dommerbesætning, og har fået så megen ros – de er still going strong! Desværre mente man, at Fenton havde et dårligt temperament, og han er derfor ikke længere. Susanne og jeg er ALTID åbne omkring vores kennel. Vi fortæller, hvis noget indtræffer, som ikke er racetypisk etc. Det kan man blandt andet se på hundeweb, hvor vi har taget ansvar for en kombination, som gav Brindle. De hunde som er effected, er gjort IKKE avlsgodkendte. Vi kender på ingen måde til dårlig adfærd i vores kennel, med undtagelse af denne dom over Fenton. Vi har fulgt Fenton meget i hans første 3-4 år. Vi er i den grad kede af udgangen, og er en smule desillusioneret – men det er sådan det er. R.I.P. Mr. Fenton, It was a pleasure and an honnor!!!

A-prøve sæsonen blev, som sædvanlig, skudt i gang i september. Personligt glædede jeg mig rigtig meget. Wilma havde sluttet flot af i 2021. Hun havde afleveret hvalpene og var atter i god træning, så nu skulle hun ”fyrres” af. Sanne glædede sig mindst li’ så meget. Derfor meldte vi til en helt ny og hidtil uset prøveform – SnipeDays. Kræfter i DRK havde fået stablet 2 internationale prøver på benene, henholdsvis 17 og 18 september. Begge prøver skulle foregå på Værnengene tæt på Ringkøbing fjord. Sanne og Lyra var med på første dagen, det kom Wilma og jeg ligeledes, grundet en hel del afbud, så vi glædede os helt vildt. Vi havde lejet os ind på et B & B forholdsvis tæt på Tibberne/Værnengene. Vi havde provianteret hjemmefra, så vi havde hvad vi skulle bruge – inkl. vin osv. Da vi ankom, var det ganske fint vejr, så vi løsnede hundene lidt op med lidt let træning. Derefter dejlig skøn mad og vin, og så var vi egentlig klar. Næste morgen – hold nu K… et møg vejr! Det regnede og regnede samtidig med det blæste en halv pelikan. Læ var der kun lige hvor vi startede, det var omkring laden! Sanne trak et lavt nummer og var inde fra start. Wilma og jeg trak nummer 16. lang historie kort, så gjorde Lyra det fantastisk, men mistede koncentrationen til aller sidst. Wilma var ligeledes med til det sidste, men blev eyewiped af den sidste tilbage værende – Tomi Sarkkinen.

Igen hjem til B & B, hvor vi slappede af, spiste fantastisk medbragt med og – naturligvis delte en flaske god rødvin! Vi sov helt fantastisk, det gør man efter ca. 15 -20 km i svært fremkommeligt terræn samtidigt med det konstant regner.

Dag to var det kun Wilma, som var med, Lyra blev i varmen, men det gik jo igen helt fantastik, og endte med at vinde Fraiser’s Cup. Ønsker man at få hele historien, kan man læse om prøverne på samme side – under nyheder. Jeg kan lige tilføje, at hvis jeg på forhånd havde kunnet, hvilken en af dagene jeg ønskede at vinde, var det helt klart dag 2 – Fraiser’s Cup. En ny vandrepokal til ære for vores Ven Danny Fraiser, som gik bort alt alt for tidligt.

Hvis jeg lige skal gøre Hende Wilma færdig, så betød hendes 1 Vinder på denne internationale field trail, at hun ”blot” skal erhverve sig en Very Good på en international udstilling, for at kunne smykke sig med titlen INT.FTCH, da hun vandt sin første int.ft allerede i januar 2022. Men, det er altså ikke man bare gør. Wilma har været i Herning samt i Holland for at forsøge sig, men desværre fik hun i begge tilfælde ”kun” en Good.

Det har så udløst 2 stk. championater, DKBCH og DKJCH. Det er jo heller ikke så ringe, og vi fortsætter vores nyeste sort, nemlig udstilling på internationalt plan, i kampen for at opnå den ski.. Very Good titel.

Lyra har ligeledes gjort det rigtig godt i indeværende A-prøve sæson. Flere placeringer i både DRK og RJK. 3 gange er det lykkes Lyra at blive 2 Vinder i RJK, den sidste var på RJK’s Markprøve Mesterskab. 1 gang 1.Vinder på DRK’s markprøver, og mangler således ”bare” én før hun kan kaldes for DKBRCH. Det kunne være lidt fedt for både Sanne og Lyra, for det altså været stolpe ud nogle gange . Man kan læse om vores deltagelse på RJK’s Markprøve Mesterskab under Nyheder i 2022, hvor Sagnlandets tøser blev hhv. nr. 1 og 2

Fremtiden i Kennel Sagnlandets Labrador: – ja, vi skal jo ha’ lavet nogle fine hvalpe på Lyra, og det skal gerne være omkring februar/marts hun skal parres – men med hvem? Vi har selvfølgelig et par i kikkerten, det har vi haft længe, men afventer STADIG nogle resultater fra de potentielle hanhunde, på enkelte prøver inden for sundhedsområdet, men tror det bliver’ rigtig spændende. Vi slår det naturligvis op, så snart vi har endeligt bestemt os.

Hvad har vi planer om at deltage på i det kommende år? Som nævnt tidligere, så skal Sissi gerne igennem nåleøjet mht. vildtprøven, og derefter stilles på Åben A. Lyra har, som beskrevet, forhåbentlig travlt med hvalpe, så hun skal ingenting før sidst på året, og det er igen A-prøverne hun skal stilles på. Meta er berettiget til deltagelse på Vinder A, men er hun klar til den udfordring – det vil vise sig. Wilma skal derimod en del – forhåbentlig. Første deltagelse skulle gerne være IWT i Sverige. Her skal vi i gang med kvalificeringsprocessen. Vi har til denne gang lavet hold sammen med så prominente folk, som MC og Stig. Måske samme hold + en enkelt yderligere deltager, som kunne være Sanne og Lyra skal deltage på Brahetrolleborg Gamefair. Det kunne være sjovt at forsvare titlen fra sidste gang det blev afholdt 2021? Ellers drejer det sig mest om, igen, A-prøverne. Wilma skal prøves i Sverige med henblik på nogle titler derfra. Men det helt store mål er deltagelse på EC – European Cup. EC afholdes 2023 i Tjekkiet. Wilma skulle ha’ deltaget i 2022, men løbetiden kom i vejen, så den ultimative oplevelse, har vi til gode.

2022 har, ligesom 2021, været fuldstændig vildt for Sanne og jeg med vores hunde. Vi har virkelig været gode, men det er der altså mange der er, vi har bare lige haft det held der skal til, og det er vi evig taknemmelige for. Udover de fremgangsrige ting, så vi fået nye ’’familiemedlemmer’’, vi har mødt og skabt nye fantastiske venskaber med nogle helt igennem dejlige mennesker, som vi glæder os til at se mere til den kommende tid. Vi har jo gudskelov også vores ”gamle” venner, og til både jer, og jer nye Venner, vil vi afslutningsvis sige jer alle en stor tak for 2022.

Sanne og jeg ønsker jer alle et lykkebringende Nytår – nemlig 2023

Vi glæder os til, at møde Jer allesammen lige om lidt <3